Guvernør, en. [guvərˈnø^?r] († Gubernør. Slange.ChrIV.810. Borrebye.TF.85). flt. -er ell. † m. fr. form: gouverneurs (Holb.JH. II.270.271). (ænyd. d. s. (DMag.2R.II.300); fra fr. gouverneur, af lat. gubernator, til gubernare, se guvernere)   1) (nu kun om udenl. forhold) person, der styrer en landsdel, provins, et guvernement (3); statholder; landshøvding; ⚔ øverstbefalende i en stor garnison ell. fæstning. Moth.Conv.G178. Jeg var tilfreds jeg var Gouverneur i Ostindien. Holb.Masc. II.4. (han) hafde i nogle Aar været Guberneur paa Dansborg. Slange.ChrIV.813. *du forsvarer | Din Fæstning som en tapper Gouverneur. Oehl.F.20. Den stedlige Forvaltning og Politimyndighed varetages (i Rusland) af Guvernører, som hver i sit Guvernement have en næsten uindskrænket Myndighed. Sal.XV.312. guvernøren over de danske besiddelser i Afrika. ASvedstrup.ErikGudmand.(1923).251. (paa Odense slot) boede Prinserne . . Chr. Frederik (Chr. VIII) (1815-22) og Frederik (Fr. VII) (1839-47) . . som Guvernører over Fyn. Trap.⁴IV.282. 2) (nu sj.) opdrager, huslærer for fornemme folks børn; hovmester; ogs.: lærer i en militær opdragelsesanstalt. Man bruger ofte det Ord Gouverneur i Dansk, endskiøndt man har et godt Dansk Ord derpaa, nemlig Hofmester. vAph.(1764).252.sp.3. Sal.²X.452.  (Gubernør. Oldfux f.1889.[23].sp.2. se ogs bet. 1 ndf.).   1 Staten (: en delstat i U.S.A.) styres af en Guvernør. Sal.2 XVII.1059. spøg. *i vort Byraad straalede hans Viden, | for vor Havn han var en Goubernør. vise 1899.OrdbL.    (jf. eng. governor ) direktør. Bankens Guvernør (: i Sydafrika) . Sal.T.1945-46.1422.    3 (ældre tekn.) om maskindel i dampmaskine. Guvernøren eller Centrifugalpendulet, der bruges til at regulere Dampmaskiner. MagKHaandv.2R.IV.(1833).145. smst.458.