Guld-regn, en. flt. (i bet. 2) d. s. 1)  regn af guld (guldstykker, -støv osv.; jf. Gyldenregn 1). at bestemme den Guldregns Egenskaber, som flød ned i Danaes Skiød. Ew.(1914). II.74.    næsten kun billedl., dels (ogs. undertiden m. tilknytning til bet. 2) om faldende gnister olgn., spec. om en slags fyrværkerisager, der eksploderer oppe i luften og udsender en regn af langsomt faldende gnister. *i Maaneskin | paa Ruffet af et Dæk | (jeg) saa', hvor Maanens Skive, i tusind Gløder skaaren, | som en rislende Guldregn over Vandene blev baaren. Drachm.STL.1. oppe under Himlen blev brændt Fyrværkeri med Raketter, Guldregn, Kanonskud. Pont. F.II.105. aa, guldregn! spøg. udraab ved det pludselige syn af noget pragtfuldt, (blændende) smukt olgn. D&H. jf. (l. br.): Guldregn – aah! SundSans.²⁷/₇1924.11.sp.1. dels (jf. I. Guld 2) om (tildelelse, fremkomst af) stor rigdom ell. noget meget værdifuldt. *Nu dalet er fra Himlen ned | Med Naade over Naade | Guld-Regnen af Guds Kjærlighed. Grundtv.SS.III.468.    2) (sv. no. d. s.)  træ ell. busk af de ærteblomstrede med klaser af gule blomster, Cytisus L., især C. laburnum L. (almindelig guldregn) (jf. -ranke, Gyldenregn 2 samt Bønnetræ, Gedekle).JPaludan.Møen.II.(1824).169. *Som¤ merdagen | Med Guldregnen og med Rosens Flor. Grundtv.PS.VI.640. Hrz.XIII. 345. Lange.Flora.821. 1 billedl. om fyrværkeri. 348,63 å, guldregn. jf. Guldregns-raket et Par vittige Hoveder af Herrerne .. udbrød i det fra Tivolis Guldregnsraketter bekjendte Aa-aa-aah! CMøll.M.I.230.   349,1 om (tildeling, fremkomst af) stor rigdom ell. noget meget værdifuldt Guldregnen. – Burmeister (: firmaet Burmeister & Wain) giver 12 Procent. Socialdem.23/2 1921.5.sp.4. Guldregnen over Esbjerg giver ikke Gullasch-Feber. AvisKronikIndex.1942.183.   2 (jf. Ibenholt 3, Kløvertræ 1, Ærtetræ 2 ).    i ssgr. Guldregn-forgiftning (NatTid.2/6 1940.8.sp.2), -frø (han havde spist (giftige) Guldregnfrø. Branner.TMS.97).