Guld-erts, en ell. (sjældnere) et (Moth. G312. Ing.LB.IV.81). (mineral., bjergv.) guldholdig erts (1) (jf. -malm). En Drage saae engang en stor glimrende Steen, og . . meente, at det var en Guld-Ertz. Holb. MFbl.225. vAph.Chym.I.326. et Stykke Gulderts saa stort som en Nød. RSchmidt. SS.138. jf.: *Du store Digter, | hvis Navn er i Guldærts skrevet. Drachm.SB.85.