græsselig, adj. [ˈgrɐ̤səli] († græselig. LTid.1726.12. Lodde.NT.315. nu sj. græslig. LTid.1726.578.1728.411. jf.: I Talespr. høres undertiden Sammentrækningen græslig. Levin.). adv. d. s. (især i bet. 2), -t ell. (†) -en (Moth.G273. Borrebye.TF.378. Gylb. II.102). (ænyd. græs(s)elig, glda. græseligh (Rimkr.), sv. gräslig; fra mnt. greselik (af gresen, grisen, gyse, se I. græse, jf. gridsk sp.79²²; vistnok besl. m. gruse(lig) osv.; jf. eng. grisly) og hty. grässlich (af grass, skrækkelig; besl. m. græde)   ordet bruges nu næsten kun dagl. (i bet. 2) og dial.; jf. *Det fjerde Ord var græsseligt (SalmHj. 205.9: frygteligt), | Og aldrig hørte Himlen Sligt. Kingo.180. Det er græsseligt (1871: Frygteligt) og forferdeligt. Hab.1. 7(Chr.VI)) 1) som fremkalder følelse af uhygge, gru olgn.; gruelig; forfærdelig (1); uhyggelig. der viste sig sørgelige Spøgelser med græsselige Ansigter. Visd.17.4. (han) gav et græsseligt Skrig fra sig, og døde. JSneed.IX.52. Han bander græsselig. vAph. (1764). *Det (dvs.: Hakons ofring af sønnen) var en græsselig, en rædsom Daad. Oehl. HJ.138. *Min Onkel er død! | Ak aldrig jeg forvinder | Et saa grumt, saa grueligt, græsseligt Stød. Heib.Poet.VII.53. *lykkelig var end min Lod, til Du, | Du Græsselige, Cæsar blev. Hauch.DV.I.240. det er en Umulighed! (titter igen). Nej, nej! Det er virkeligt – men det er græsseligt! Min Mand, der druknede i Kattegattet for otte Aar siden – derinde sidder han lyslevende. Bøgh.II.184. (forfatteren staar) i Fare for at forfalde til det Spøgelseagtige og Græsselige. Brandes.IV.387. Feilb. 2) (dagl.) m. svækket bet.    2.1) som fremkalder en følelse af ubehag, ringeagt olgn. (især ved mangel paa aand (3.4), god smag olgn.); frygtelig (2); skrækkelig (banal, flov osv.). det rummelige Værelse (var) fyldt af græsselige Oliemalerier. Schand. O.II.342. en Affektation af Art som den græsselige Kamma-Rahbekske Bakkehusjargon. EBrand.(JPJac.Br.XIV). (smagen) fører bort fra det græsseligste af alt – ensartetheden. OHans.Pædagogik.II.(1920). 246. om (grove) sprogfejl olgn.: græsselige Forsyndelser imod Grammatiken. JPJac. II.115. et Par Ord paa en Seddel, græsselig stavede. PLevin.LM.8.    2.2) (nu l. br.) for at betegne, at noget (egl. kun noget frastødende, ubehageligt olgn.; ogs., nu sj., om det modsatte) er til stede i en meget høj grad; forfærdelig (2); frygtelig (3); umaadelig; utrolig olgn. (især som gradsadv.). at see de mindste Feyl, de ubetydeligste Vanheld forestilte i en græsselig Størrelse. Ew.(1914).IV.9. de fleste . . troe om sig selv, at de ere gresselig ærlige, naar de ere Faderen og Staten ansvarlige til fede Børn. smst.II.52. det er . . en overordentlig interessant Nyhed. – Hvad det vil foraarsage en græsselig Konfusion i Amerika! Skuesp.XI.99. (de blev) græsselig bedrøvede. Blich.(1920).IX.63. (han) var græsselig fornem. Gylb.I.167. det maatte da være en græsselig lang Tid. Derom var de forvissede. Bregend.DN.49. have græsselig travlt. D&H. nu især m. overgang til bet. 2.1 om hvad der virker (i høj grad) kedsommeligt, langtrukkent olgn.: *Guderne i visse Øieblikke | Sig græsseligen kiede maa. Bagges.I.9. *Tiden ham falder saa græsselig lang. Rahb.PoetF.I.95. Jeg var græsselig kjed af ham. Chievitz.FG.70. Man tilgav (W. Scott) hans Beskrivelsers og hans Samtalers græsselige Bredde. Brandes.V.375.