Grav-minde, et. (ænyd. d. s.) d. s. s. -mæle 1. FGuldb. (Rahb.LB.II.129). Valdemar betragtede . . den store Helts (dvs.: Balduins) tomme Gravminde; thi at han ikke her kunde være begraven, vidste han. Ing.VS.II.185. hvad er det for et Gravminde, som jeg seer? 2Kg.23.17(Lindberg). Feilb.   (uegl., nu næppe br.) mindedigt over en afdød (jf. -blomst slutn.). Oehl.L.I.239. Billige Gravminder. Pol.17/7 1941.6.sp.7.