Graad, en. [grå^?ð] (glda. d. s. (GldaBib. 52) og græth, oldn. grátr, got. grets; jf. græde; i talespr. kun (l. br.) i enkelte særlige udtr. (jf. dog Feilb.)) det at fælde taarer, græde. De, som saae med Graad, skulle høste med Frydesang. Ps.126.5. Jeg har . . henbragt den heele Nat med Suk og Graad, og bedet Himmelen om Bistand at staa (min kærlighed) imod. Holb. Masc.III.3. *Graad smelted hen i Smil, naar Wessels Lune bød. Bagges.IV.98. *Ja Taaren bliver hurtig træt | naar man er To om Graaden. Rich.I.142. *Der er vel dag til suk og gråd, | en tid til: lid og tål! NMøll.R.92. Feilb. graad og tænders gnidsel, se Gnidsel. graad og flin, se II. Flin. i talem. i forb. m. Raad, se Raad.   ogs. mere konkr. om de ledsagende (fysiske) symptomer: taarer olgn. Brors.85. At tørre Graaden af eens Øine, siges og figurligen, naar man trøster een, eller betager ham sin Sorg. VSO. Oehl.L.I.47. *Graaden kvalde hendes Røst. Grundtv.SS. II.247. *der rinder bitter Graad fra Øiet. CKMolb.SD.90. *i Øjet Taarer, paa Kinden Graad. Drachm.DD.29. *Som Graad er Havet salt. JVJens.C.174. i udtr. graaden staar en i øjnene olgn., (l. br.) man er lige ved at briste i graad. Kingo.404. vAph. (1764). med graad (en) i halsen, se Hals.   fælde graad, jf. fælde sp.305²⁴ samt (uegl.): *Taagen paa Klipperne fælder sin Graad. Bøgh.D.II.173.   briste (l. br. falde. Holb.Jep.II.1. VSO. Pont.LP.IV.26) i graad, bryde ud i taarer, se briste 2.4. flyde hen i graad, se flyde sp.1259⁵⁸. jf.: *Mit beklemte fulde Hierte, | Lindres ved den Graad det smelter i! Ew.(1914). V.210. flt. (sj.) -er (Fru Nansen brast i en af sine berømte Graad'er. Pol.22/4 1926.8.sp.2).    (jf. bl.a. Barne-, Krampe-, Krokodille-, Lattergraad ). i modsætn.-forb. m. Latter, se Latter 1.1. billedl. Saxofonen .. kommer den menneskelige Stemme nærmest af Instrumenter, og den har Graaden i sig. Sønderby.MJ.152.    henflyde, hensvømme i gråd, se henflyde 2.2, hensvømme 2.