glise, v. (ogs. glisse. Tychon.Vers.247. Kværnd. OrdbS.(mønsk)) -ede ell. -te (Moth. G172. Pram.Stærk.312. Feilb.). (ænyd. glis(s)e, sv. dial. glisa, no. glis(s)a, oldn. glissa, fnise; jf. mnt. glis(s)en; besl. m. glimre, glitre osv.) 1) (nu kun dial.) glinse (1.1); nu vist kun om noget blankt, poleret, fedtet olgn. *en Ravn, hvis Fiere glissede. Tychon.Vers. 247. *Som Slangernes Øine Demanterne gliste. Pram.Stærk.312. Dette Maleri gliser stærkt af den Fernis, hvormed det er overdraget. VSO. Hun gliser af Fedt. MO. Et opsvulmet Lem, hvor Huden er spændt, rød, glat og blank, siges at glisse. Kværnd. Feilb. OrdbS.(mønsk). uegl.: *i hendes Ansigtes Træk bleg Græmmelse gliiste. Storm. Br.30.   part. glis(s)ende brugt som adj. *En feed og gliisend Qvie. Reenb.II.228. gliisende Lokker. Lodde.Betr.88. VSO. Huden er glissende. Kværnd. i farvebetegnelser: glisende Rød. Moth.G173. Glisendesort. VSO. (jf. dial. glissort. Feilb.).  2) (no.) grine (haanligt). *en Slægt (der ser) Døden glise fra hver Vraae. Zetlitz.NH.60. 2 (sj. i 20.årh.). Forældre, Lærere og Elever var samlede i Gymnastiksalen og gliste til hinanden med Tænderne. JacPaludan.IH.26.