Geskænk, en. [geˈsgæn'g] (ogs. Geschenk. LovNr.52¹⁵/₅1875.§18). (ænyd. geschienck; fra ty. geschenk, gave, foræring (jf. EHHagerup.28), af schenken, skænke; jf. Skænk; haandværkerspr.) om ældre tiders forhold: understøttelse i form af mindre pengebeløb ell. herberge olgn., som ydes den rejsende haandværkssvend af lavet ell. lavsbrødrene i hver by; vandrepenge. Man havde sin Vandrebog i Felleisen, og sin “Geskænk” fra den sidste By, hvor man havde arbejdet. Drachm.III.29. LovNr.52 ¹⁵/₅1875.§18. Meyer.