gennem-kløftet, part. adj. delt ved en ell. flere kløfter; kløftet fra ende til anden. *(en) giennem kløftet ert. Cit.1716.(Thott4°1524. 420).   spec. (især hos sprogrensere) om terræn: kuperet. en gjennemkløftet Bjergegn. FrHamm.Kirkehist.I.290. Løffler.Geographien.²(1878).125.