Forældre, pl. [fωrˈæl'drə, ogs. fω- ˈrɐ̤l'drə] Høysg.AG.42. (ordet har opr. haft tryk paa første stavelse, saaledes endnu dial., jf. Feilb. samt Kort.135). best. f. -ne ell. †  forælderne (Holb.Pern.III.1. jf. Feilb.).   (dagl., især skol. og spøg.) ent. Forælder, en. [fωˈrɐ̤l'ər, fωrˈæl'(d)ər] (jf. Gadeordb.²). Pol. ¹¹/₂1893.2.sp.1. Tilsk.1910.I.259. Jesp.(smst. 1921.II.368). HKaarsb.M.87. jf.: *Ej kan jeg sige, hvad jeg dig tør kalde, | Du, min Forælder! om det var et Ord. Grundtv.PS. IV.499.   (nu næppe br. i rigsspr.) m. et pron., der betegner en af forældrene, i intk. (jf. FalkT.Synt.§46 og II. en sp.335⁵³): Intet er værre, end naar det ene af Forældrene fritager Barnet for at opfylde det andets Bud, eller naar det ene skjælder og det andet kjæler. MHans.H.10. men: Den ene af Forældrene maa heller ikke gjøre den anden til en Bussemand. smst. (æda. forældær, forældræ, i bet. 1 og 2; jf. oldn. forellrar (m. pl.), forellri (intk. ent.), ty. voreltern (mnt. voreldern), forfædre; af V. for- og ældre)  1) forfædre (1). Moth.O15. den af vore Forældre lagte Grund. Suhm.V.8. nu kun, som citat af katekismen (allr. ænyd.: OrdbS.) ell. Holb., i forb. (vore) første forældre, om det første menneskepar (Adam og Eva). jeg er selv en Bondes Søn; thi Abraham og Eva vore første Forældre vare Bønder. Holb.Jep.III.2. Ruge.FT.179. vore første Forældre lode sig af Djævelen forføre til Synd. Katek.§46. VVed.BK.159.    2) fællesbetegnelse for fader og moder (set i forhold til børnene). DL.3–16–9–1. han sagde til sin Datter: ær din Mands Forældre, de ere nu dine Forældre. Tob. 10.15. Holb.Masc.III.10. Af vore Forældre ere vi fødte, af dem opdragne. Schytte. (Rahb.LB.I.377). Udfaldet (er sørgeligt) naar den ene af Forældrene kjæler, og den anden . . revser. Blich.(1846).VII.130. *den Grav . . | Som Støvet af de to Forældre rummer. Heib.JN.44. Forældre og hver især af dem ere forpligtede til at forsørge deres ægte Børn. LovNr.67⁹/₄1891. §3. Han (dvs.: en skoledreng, der foragtes for sit unaturlige sprog) sae allerede den gang “forældre” og aldrig “faer og moer”. Hjortø. GU.13.     om dyr. visse Dyrs Unger (kan) man strax efter Fødselen . . beskikke til Forældrenes Bestillinger. Holb.MTkr.302. Duer, som er tillagte af indespærrede Forældre. CGram.Husduen.(1910).33. Jagthund . . Forældrene har mange 1. Ærespræmier. BerlTid.²⁴/₈1922.M.17.sp.4.   (sj.) overf.: aarsag; ophav. Kedsomhed er Nederlagets Forældre. AKohl.MP.II.54.ent. Forælder. mangen en Forælder og Værge. FolketsNisse.27/11 1880.3.sp.1. Jesp.(Tilsk.1902.186; om brugen i skolekredse ). se ogs. bet. 2 ndf., om dyr.   1 (jf. Stamforældre ).   2 (jf. bl.a. Adoptiv-, Bedste-, Far- S, Mor-, Plejeforældre ).    om svigerforældre. HolbO.(Forældre 2 ).    i spøg. talem.   (en skål for) vores forældres børn. Vores Forældres Børns Skaal, foreslog M. ChrLundgaard.FrøkenTøs.(1898).35. *Saa løfter vi vort Bæger, | og Skaalen, den har Bud | til vor' Forældres Børn, | som faldt saa heldig ud. vise 24/11 1923.OrdbL. skal vi hilse på vores forældres børn. Bom.S.86. være forsigtig i valget af forældre. (jøderne) Heine .. Lassalle og Karl Marx (har) ganske vist ikke .. været forsigtige i Valget af deres Forældre. Brandes.RT.277. Man kan ikke være forsigtig nok i valget af sine forældre (sikkert) en travesti over A man can't be too careful in the choice of his enemies. Vogel-Jørg.BO.5 288. Man vælger ikke selv sine forældre (tilsvarende i spansk). smst.629. den vittige onkel har benyttet anledningen til at anføre, at den lille .. havde valgt sine forældre og sin familje med omhu. NHelweg-Larsen.Mit navn er Nillikum.(1979).17. om dyr. i ent. De Stykker af Legemet, der saaledes afløses og bliver til nye Individer .. er til at begynde med Forælderen ulig. Boas.Zool.4 102.    om planter. i ssgr. Forældre-art (den fortsatte Krydsning af Hybriden og Forældrearterne. HavebrL.5 III.29), -plante (Forældreplanter. NaturensV.1917.168).