II. forse, v. [fωrˈse^?] præt. -saa; part. -set. vbs. jf. Forsyn. (glda. for(e)se, forudse, forudbestemme, sørge for; egl. sa. ord som forese, jf. mnt. vorsen, ty. versehen og vorsehen   opr. vist nok udtalt m. tryk paa første stavelse, jf.: *Det skal mand eftersee, men forsee kand mand icke. Arøboe.Hexae meron.(1661).28) 1) † (jf. forese 1) refl.: forudse; forvente.    1.1) (jf. forese 3) i udtr. som før man forser sig (det) (ty. ehe man sich es versieht) før man aner det; inden man ser sig om. inden man forseer sig, har den Gnist, der, hvis man ikke havde purret ved den, maaske var gaaet ud af sig selv . . udbredt sig til en høi og farlig Flamme. Birckner.Tr.99. jeg var sparket af Levebrød, forinden jeg forsaae mig det. CHHolten.O.96.    1.2) haabe ell. gøre regning paa, at noget skal indtræffe; forvente. i forb. m. til ell. af, der betegner den, man venter sig noget af: Jeg forsêer mig alt got til ham. Moth.S80. Slange.ChrIV.857. Naar Fienden intet Ondt forseer sig af den anden Part. KSelskSkr.II.186.   uden obj., i forb. m. til, der betegner det, man haaber paa: forlade sig paa. jeg forseer mig visselig til (1871: er overbeviist om), at hand med fromhed og venlighed skal følge mit forset.2Makk.9.27(Chr.VI). Holb. Intr.(1728).263. Deri vil jeg forsee mig til (nu: forlade mig paa) hans Venskab, Hielp og Bistand. VSO. 2) (foræld.) om gud, forsynet olgn.: (forud)bestemme (ens skæbne); beskikke (en noget) (jf. Forsyn). Moth.S79. om Gud det saa forseet havde, at hand blev Konge i Danmark. Carst.(KSelskSkr.VIII.377). de (gav) deres Samtykke til dette Parti, der jo syntes forseet af Vorherre. TroelsL.Peder Oxe.(1906).244. 3) sørge for; drage omsorg for.    3.1) † i alm.; især m. flg. præp. med: forsyne med; udruste (udstyre) med. Øvrigheden (skal) foruden frj Boelig forsee hende og hendis Børn . . med nogen Ophold af de Fattigis Penge. DL.2–13–11. (et) med skov af linde, bøg, birck elle og hesszel riigelig af natuuren forseet land. JJuel.405. *En net, ukonstled Bolig, | Beqvem, og vel forseet | Med alt. Ew.II.11. At forsee de vigtige Embeder med duelige Mænd. VSO.   (især i perf. part.) forsørge; skaffe brød. *ellers var der Haab for mangen fattig Frier | At see sig vel forseet som Klokker i en Hast. Wadsk.29. Han har faaet sine Børn godt forseete, scil. ved Levebrød eller Ægteskab. VSO. især: bortgifte (sin datter olgn.). Holder een Værge nogen Mø over hendis atten Aar . . Ugift hos sig, om hun beqvemmeligen kand blive forseet. DL.3–16–4. pigen er ilde, vel forsêet. Moth.S79.     3.2)  (nu l. br.) forsyne (takkelage) m. tovværk olgn. for at hindre skamfiling. Harboe.MarO. Forse . . Takkelagen. Scheller.MarO. (jf. uforseende, uforset ).   3.2 (sø.). Vi kom .. i gang med at slå sejl under, forse blokke og rorgrejer. Vikingen.1/11 1951.24.sp.1.