Forhverver, en. (ænyd. d. s.; sj.) til forhverve 2: d. s. s. Erhverver 2. vAph.(1759). Feilb.I.339 (se u. Fordærver 2.1).   † i forb. første forhverver, d. s. s. første erhverver. Nørreg.Privatr.II.78.