forhaabentlig, adj. [fωr- ˈhå^?bən(d)li] (ofte skrevet forhaabenlig). adv. d. s. ell. (†) -en (VSO.). (efter ty. verhoffentlich) 1) † som adj.: d. s. s. forhaabelig. vAph. (1764). 2) som adv.: efter hvad man kan haabe ell. vente; ventelig. Det bliver forhaabentligen til Bedring med den Syge. VSO. (trods stormfloderne) kom de tiloversblevne Mennesker tilbage . . gjorde Digerne stærkere og have forhaabenlig nu opnaaet at boe (trygt). Goldschm.NSU.VII. 84. hun (dvs.: en rekonvalescent) er da ogsaa nu over det værste, og Sommeren vil forhaabenlig gøre Resten. Pont.LP.VII.35.