II. Forbud, et. [ˈfωrˌbuð] Høysg.AG. 194. flt. d. s. (æda. forbuth, forboth, fsv. forbuth, oldn. forboð; jf. mnt. vorbot; egl. vbs. til forbyde)  1) (især ) tilkendegivelse (befaling), hvorved noget forbydes; især (jur.) et af en myndighed fremsat dekret om, at en ell. anden handling er forbudt. Med alle slags Forbud, som giøris, enten ved Mænd, eller til Tinge, skal forholdis, ligesom med Arrest i alle maader. DL.1–21–22. at jeg aldrig har fundet den Modbydelighed for at adlyde Forbud, som for at underkaste mig Befalninger. Ew.VIII.48. Nørreg.Privatr.VI. 175. Staldmesteren (gik) op for Kongen og klagede over T.: han havde Lys paa Kammeret imod Forbudet. SvGrundtv.FÆ. II.6. der var (i den jødiske religion) saa og saa mange bestemte Bud, som man skulde holde. De fleste var endda Forbud: du skal ikke gjøre det og det. Verdenskult. II.441.   i forb. m. mod ell. (nu l. br.) om (Høysg.S.197) ell. (nu næppe br.) paa (smst.). et Forbud imod Brændeviinsbrænding. VSO. Lassen.SO.13.   nedlægge forbud (mod) (jf. æda. læggiæ forbuþ a) ved en befaling ell. (især) ved et dekret forbyde noget. Lassen.AO.527. Sal.²VIII.425. der blev nedlagt forbud mod stykkets opførelse ┆ gøre forbud (paa ell. (nu kun) mod), (især jur.) d. s.; ogs. †: paalægge en at tilbageholde en andens løn olgn. til dækning af et krav. Bortfører nogen . . nogen Afgrøde, Korn, Høe, Tømmer, Ved, eller deslige, naar der er giort lovlig Forbud derpaa til Tinge. DL.6–15–14. Stampe.I. 121. (amtmanden er) berettiget til uden Lovmaal og Dom . . at gjøre Forbud paa bemeldte Løn. Reskr.⁷/₄1824. *Han Forbud gjør . . | Mod al Tilbageholden af Billetter. PalM.V.288. Lov¹¹/₄1916.§647.   (sj., bibl.) m. afsvækket negativ bet. (“befaling”, “bud”). haver du ikke opsat et Forbud om, at hvert Menneske som beder nogen Gud . . om Noget . . uden dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen? Dan. 6.13. smst.6.8. 2) (foræld.) band; interdikt (især: det lille band, se I. Band 1.2). det var det første Forbud, nogen dansk Biskop udtalte over sit Stift. Barfod.F.I. 298. de (var) foreløbig . . under forbud, men (dette vilde snart) gå over til fuld bandsættelse, dersom de vedblev at tjene munkene på Øm. ADJørg.II.153. Der forkyndtes (efter ærkebisp Jakob Erlandsens fængsling) Forbud i en Del af Rigets østlige Lande. sa.NH.I.173. flt. d.s. ell. (ældre spr.) -(d)er (LTid.1726.201. Slange.ChrIV.(se u. indkalde 4 ). KbhAftenp.1772.362).   1 (jf. bl.a. Bygge- S, Foged-, Udgangs-, Vaabenforbud ).    3 spec. om spiritusforbud (jf. Lands-, Totalforbud og Forbudsmand ). Sigurdur Stefansson. Forbudet paa Island. bogtitel.1920. Sandheden om Forbudet i Amerika. JyllP.18/3 1922.1.sp.6. i ssgr. Forbuds-bevægelse (Forbudsbevægelsens Forsøg paa at naa frem til Forbudet indirekte gennem .. Kommuneafstemninger. DagNyh.19/5 1926.3.sp.2. I de Forenede Stater antog Afholdssagen i stærkere og stærkere Grad Karakteren af en Forbudsbevægelse. Hag.4 I.59), -fanatiker (Riget.2/1 1911.3.sp.7), -fjendtlig (Guvernøren i det forbudsfjendtlige New York, betragtedes som “vaad” eller i hvert Fald som “fugtig”. ØkonPolit.1928.283), -land (JyllP.21/1 1922.1.sp.5. Norge kan ikke længere medregnes til Forbudslandene. Sal.2 XXVI.22. AvisAarb.1929.59), -modstander (DagensEkko.17/6 1918.6.sp.2. den sunde Fornuft, som er Forbudsmodstandernes vigtigste Forbundsfælle. DagNyh.21/6 1926.5.sp.5), -politik (Forbudspolitiken i Norge. Riget.27/11 1911.5.sp.1), -sag (Forbudssagens Tilhængere og Modstandere. FynsVenstreblad.9/11 1917.4.sp.3. (Larsen-Ledet) har gjort et stort Arbejde for Forbudssagen i Danmark. Sal.2 XXVI.650), -spørgsmaal (Afholdsfolkets Fællesrepræsentation .. Forbudsspørgsmaalet. Kbh.2/3 1914.7.sp.6), -tid (JacPaludan.VV.160), -tilhænger (baade Forbuds- og Ikke-Forbudstilhængere blandt Afholdsmændene. Socialdem.10/2 1916.2.sp.2), -ven (DagNyh.22/5 1926.5.sp.1. Landdistrikter (i Finland) , hvor der ikke findes en eneste Forbudsven. Socialdem.2/1 1932.1.sp.5).