forberede, v. [ˈfωrbeˌre^?ðə; ˈfωrbə-] (jf. Høysg.AG.30). -te ell. (nu sj.) -ede (MusikL. (1801).83. Ing.LB.II.150. Brandes.I.545). vbs. -else (s. d.) ell. (nu næppe br.) -ning (Moth.F290. Bagges.DV.IV.135). (“er ei meget brugeligt.” Moth.¹F290; efter ty. vorbereiten; smsat. af V. for- (2.1) og berede)  1) (nu næppe br.) behandle en ting, saa den bliver egnet til en vis brug; gøre i stand; præparere. Et Cadaver maa forberedes, førend man holder anatomiske Forelæsninger derover. VSO. 2) træffe foranstaltninger til iværksættelsen ell. udførelsen af noget.    2.1) m. obj., der betegner tilsigtet tilstand ell. resultat. Da vi imidlertid troede det sikkert, at der ikke paa denne Kant forberededes nogen Storm, trak vi os tilbage igjen. Hauch.MfB. 215. teatret forbereder opførelsen af “Hamlet” ┆    2.2) m. obj., der betegner det, der bringes i orden ell. disponeres over. Lad ham forberede alting til hurtig Flugt. Oehl.Oberon. 58. hun (vilde) rejse allerede den næste Dag. Alt var jo forberedt, saa der var ikke noget at bie efter. Pont.LP.VII.185.    2.3) refl.: gøre sig rede (til noget). Han har i lang Tid forberedt sig . . til at imodtage ham med megen Høitidelighed. VSO. landet forbereder sig til krig ┆  3) om paavirkning olgn., der gør det lettere, at noget opstaar, finder sted osv.; bane vej for; berede jordbunden for (jf. bet. 4). Det var ham som . . ved Breve til indflydelsesrige Mænd i Hjemmet forberedede Sagen. Brandes.I.545. med sine Ord forberedte (hun) det endelige Brud. Pont.LP.VII.127. hungersnød og krig forberedte revolutionen ┆ uden obj.: *Jeg veed, din Godhed forbereder | Ved Kummer selv til Held og Fryd. SalmHus.47.2.    part. forberedende brugt som adj. Hr. de Lauzun gjorde de forberedende (dvs.: indledende) Bevægelser til Knæfald og Haandkys. Schand.IF.45. jf. bet. 5: Derfor blev det muligt, at han allerede i sit 15de Aar, forsynet med de fornødne forberedende Kundskaber, kunde ved Tydsklands berømteste Høiskoler modtage den fuldkomnere Uddannelse. Abildg.(Rahb.LB. II.59). (gym.:) forberedende Øvelser. Gymn. (1828).21.   ♫ Forberedet . . siger man om en Dissonans, naar den allerede er i den umiddelbar foregaaende Akkord. MusikL.(1801).83. 4)   belave en paa noget (især paa noget sørgeligt, overraskende, kedeligt osv.). Rigerne skulde efterhaanden forberedes til at høre det sørgeligste Tab. Basth.Tale.(1782).51. Jeg levede i Angst for, at dette mulig kunde være en Forbereden paa værre Tidender. Goldschm.VI.349. At forberede Een paa en ond Tidende. MO. især i forb. være forberedt paa, have en forudviden ell. -anelse om noget og derfor være rustet til at møde det; være belavet paa. Jeg var forberedt paa, at hun vilde afvise mit Andragende. Kierk.V.10. “De er ikke forbavset?” . . “Jeg var forberedt paa, at Kongen vilde vise, at han hverken regjeres af Dronningen eller Monsieur.” Schand.IF.154. Jakobes Breve viste tydelig nok, at hun var forberedt paa et Brud. Pont.LP.VII.167. han var forberedt paa døden ┆   forberede (en) til døden (jf. berede 4.2, berette 2). MO. D&H. (biskoppen døde) lidt før Kl. 8 forberedt ved alle Kirkens Naademidler. BerlTid.²¹/₃1922.M.9.sp.1.   refl. *Den Karskeste bør stedse | Sig forberede paa (Oehl.EA.229: Erindre sig) sit Endeligt. Oehl.(1841).V.151. e. br. 5) om forudgaaende øvelse, studium olgn.    5.1) m. person-obj.: gøre dygtig ell. egnet til noget (en prøve, præstation, virksomhed osv.) ved belæring, studium, øvelse olgn. At forberede een til en academisk Examen. VSO. Ere Drengene ved ovennævnte Øvelser vel forberedede, da øves de paa Ligevægtsbrædtet i . . at gaae frem, og springe ned ved Enden. Gymn.(1828).17. han (troede), han kunde forberede ham til Latinskolen paa ét Aar. Hostr.E.12. stedets præst forberedte ham til artium ┆   refl. Nu maa Studenten da forberede sig til at svare i dette akademiske Høitidssprog (dvs.: latin). Ørst.VI.135. han forberedte sig til sine Forelæsninger med Fliid og Troskab. Mynst.BlS.III.228. igjennem en Række af Øvelser forberedte (han) sig som Konstner. Høyen.(Fædrel.1852.338.sp.1). *hun vilde sige Prologen, | hun havde . . behørig sig forberedt. Hostr.DS.94.   være forberedt, spec. (skol.) d. s. s. have forberedt sig. han var bekendt som en Mester i den Kunst at bedrage Læreren ved at læse under Bordet, naar han var daarligt forberedt. Brandes.II.260. Peter fik en anmærkning, fordi han ikke var forberedt (ell. mødte uforberedt) i geografi ┆    5.2) m. tings-obj.: indøve, indstudere i forvejen. eleverne fik anmodning om at forberede to kapitler af Cæsar til næste dag ┆ han havde forberedt en tale, men brændte inde med den ┆1 gøre i stand; præparere. yngre: Kalmukker, Kirgiser og Tartarer .. forberede .. en Mængde Skind, som derpaa garves og tilberedes i de russiske Byer. VareL.2 210.   3 part. forberedende brugt som adj. Rationaliseringsplaner .. paa et forberedende Stadium. Finanstidende.1929/30.610(jf. Forberedelsesstadium S ).   241,43 forberedende øvelser. Forberedende Øvelser .. i ældre dansk Gymnastik Betegnelsen for fritstaaende Øvelser. Sportsleks.I.392. billedl., spøg. Det her i Aften .. er kun de forberedende Øvelser (: til påbegyndelsen af en ny Knippelsbro). Socialdem.1/10 1935.4.sp.4. se ogs. Øvelse 2.1.   4 belave en på noget. Beretningen om de uheldvarslende Anelser, der forbereder paa de kommende tragiske Begivenheder. CSPet.Litt.181. være forberedt på det værste. ErlKrist.DH.234.