II. flovse, v. [ˈflωusə] vbs. jf. Flovseri. (af I. Flovse; sj.) præs. part. flovsende brugt som adj. til Flovse 1: dum; tom; uægte. Han sagde det med ironisk Parodi eller flovsende Pathos, omtrent som man taler til en Demimonde Dame. Schand.BS.90.