II. fad, adj. [fa^?ð] intk. og adv. (l. br.) d. s. (Kierk.VI.118. KPont.Retsmed.I.180) ell. -t (Oehl.VI.275. Kierk.XIII.84. ORung. P.55). (fra fr. fade, flov, smagløs; jf. ty. fade, eng. fade, sv. fadd; se Fadæse; sj. i talespr.)  1) om mennesker(s ytringsformer olgn.): aandløs (2); uden særpræg; flov; banal; forslidt. Moth.F3. hun (vidste) at bringe Afvexling og Liv ind i vor Forlovelses ellers . . eensformige og fade Roman. Rahb.Tilsk.1794.246. Gravmonumenter . . af den fadeste og flaueste Smag. POBrøndst.RD.137. udramatiske Operaer af fade, italienske Componister. Heib.Pros. VII.364. Winth.VI.117. Der var ingen af de fade Smil (dvs.: hos nogle dansere), hvormed man . . fisker Klap. Goldschm.FV.II.3. *Ordet: “Takt” – | (skønt fadt og trivielt jeg det ej vrager). Drachm.DJ.I.72. hos Meyerbeer (kan der) lige efter et smukt Parti . . komme den fadeste Banalitet til Orde. RBergh.M.40. jf. bet. 2: jeg (kan) næppe . . overvinde mig selv til at skrive det fade, vamle Ord “Kristen” om dig. Stuck.(Jørg.V.269).  2) om lugt, smag olgn.: uden friskhed og kraft; vammel; flov. Leth.(1800). (lindeblomsterne) fyldte . . Værelset med en fad, sødlig Vellugt. Wied. S.123. (blodets) Lugt (er) ejendommelig fad. Panum.67. Her lugtede fadt og harsk af Gummi. ORung.P.55. (overf.:) (kærlighedens festret) bliver ved at være Festret, kun fadere, Dag for Dag vamlere. JPJac. II.199. Jørg.VII.9.   (sj.) om lys. (maanens) fade Lys. NatTid.²⁴/₁₀1920.M.1.sp.3. (fade. Werfel.DanskBrevbog.(1795).554. se ogs. ndf.).   1 uden særpræg; banal. som adv. en raa Kong Ploug eller en fade forfængelig Kong Lehmann. Winth.Br.I.222(år 1845 ). den fadt smilende lille Mund. Mantzius.SH.V.301. hans personer kan forekomme noget fadt idealiserede. Perspektiv.1953/54.nr.3.61.sp.2.   2 om lugt ell. smag. En glidende og fad Smag (: af blod) gik igennem ham. AKohl.RN.42.