erkendelig, adj. [ɐ̤rˈkæn'əli] (sj.) til erkende 2.1 og 3: som bør anerkendes; anerkendelsesværdig (jf. erkendtlig). for deslige ey noksom erkiendelige Fortienester. KSelskSkr.VIII.331.  2 som kan erkendes (1) (jf. erkendbar S og uerkendelig ). det naturvidenskabeligt erkendelige. JørgenNiels.VU.70. det umiddelbart erkendelige. Sal.T.1941-42.884. det for en sagkyndig let erkendelige Grundtema. DaMag.1955.176. jf. Erkendelig-hed Guds erkendelighed . KirkehistSaml.7R.II.297.