entreprenere, v. [aɳtr̥əpr̥eˈne^?rə, aɳdər-] -ede. vbs. jf. Entreprise. (dannet af entreprenant, Entreprenør efter fr. entreprendre; l. br.)  bringe til udførelse; overtage udførelsen af (et arbejde). et Fruentimmer drister sig ikke til at entreprenere Reformationer. Holb.MTkr.434. Iligemaade entreprenerer jeg for en billig Accord til Bryllupper med alting at forskaffe til Spisning. Adr.¹¹/₁1762.sp.14. især m. h. t. byggeforetagende olgn.: *I Kjøbenhavn . . | De vil entreprenere | Et Gasbelysnings-Compagnie | Saavel som Andet mere. Heib. Poet.V.278. 477,35 især m.h.t. byggeforetagende olgn. Meyer.8 (1924).