englelig, adj. [ˈæɳləli] (ænyd. d. s., sv. änglalik; i talespr. kun spøg. ell. iron.; jf. engleagtig)  1) (til Engel 1.1; l. br.) som er af samme ell. lignende art som en engel. hvor faa blive Englelige, imedens de endnu ere indhyllede i Støvet? Basth.Tale.(1782). 9. *en Alfeborg, | hvor englelige Væsner give Møde. Schand.SD.XVI.    om sjæl, legeme olgn.: som ligner en engels. jordiske Begreber, som hverken skikke sig til englelige Siele eller til forklarede Legemer. JSneed.III.283. Blich.(1846).VII.185. *(han) skuer ind . . i Himlen, til ham blinder | Gjenskinnet af en englelig Gestalt. PalM.IV.12. *hun var smuk som Englene i Himlen, | Dog engleligst var hendes Stemmes Klang. Holst.VI.36.  2) (m. tilknytning til Engel 2.2) som i høj grad udmærker sig ved blidhed, godhed, taalmodighed olgn. den englelige Hustru. Gylb. IV.330. Brandes.V.170.   især om taalmodighed: beundringsværdig, sjælden, næsten for stor olgn. (jf. Engletaalmodighed og Engel 1.1). TroelsL.X.72. Blaum.Sk.216.1 *Jeg skal i himmerige | dig giøre engle-liig. Brors.SS.II.218.    En Cello er et verdsligt Instrument; men en Violin, må jeg bede om den. Violinen er englelig, den lyder abstrakt. TomKrist.LA.224.   2 som adv. Vi er saa engleligt enige, kære Mara. EChristians.O.II.160.