eksakt, adj. [ægsˈagd] (fra lat. exactus, egl. perf. part. af ex-igere, drive ud, fuldføre) fuldkommen; nøjagtig; punktlig. en exact og net Maade at maale saadanne Skibe paa. Traktat.¹⁵/₆1701.§22. Islændernes historiske Forskning . . søger at forvandle (sagntraditionerne) til eksakt Historie.VVed.H.89. Kristendommen kunde ikke være noget selvindlysende eller noget, der kunde bevises med eksakt Sikkerhed.Jørg.II.196.    eksakt videnskab, videnskab, som kan behandles med fuld nøjagtighed og sikkerhed (fx. matematik). det var . . navnlig de eksakte Videnskaber, Matematik i alle dens Forgreninger og Naturgrandskning . . der fængslede ham. Birkedal.O.I.14. jf. EHannover.E.212. eksakt videnskab. ældre: Det var et uheldigt Indfald, da man første Gang betegnede visse Videnskaber som “de exacte,” og derved tilkjendegav, at de andre maatte være inexacte. Heib.Br.IV.315(år 1859 ). de nuværende exacte Videnskaber, de physisk-mathematiske. FDreier.FrF.19.