II. Egel, en. (glda. d. s., jf. skaansk igel (Rietz.695); af uvis oprindelse; nu kun dial. og oftest brugt i ssg. Svin(e)egel (s. d.)) svinesti (som hviler paa stolper). Moth.E27. VSO. *i en Egel Hakon fandt sin Grav. Grundtv.PS.VI.122.(Egle. se ndf.). (af uvis oprindelse, læs: vistnok opr. ord m. bet. egepæl, -stolpe, se DF.V.37f.) svinesti. Et Sviin af det store Slags, 5/4 Aar, stod just paa Eglen for at fedes her. PhysBibl.XVI.31. Lyden af j betegnes .. ved g .. i Egle (Stie). Bredsdorff.Kort Retskrivningslære.(1826).17.