død-skudt, part. adj. (i bet. 1 ogs. døds-). (l. br.) 1) ramt af et dødbringende skud. død-: *lig en dødskudt Svanes Sang | Fra Slavens Bryst et Suk der klang.PalM.VII.35. døds-: denne Livets sidste krampagtige Heroskraft, som Belforts dødsskudte Løve har i sine spændte Granitmuskler. Gjel.R.186. 2) [II.1] ihjelskudt. VSO. D&H.