dyrk-bar, adj. (af II. dyrke; jf. -bar 2.1; sj.) om jord: som kan dyrkes; dyrkelig. pløjet op og gjort til dyrkbar Jord, til Kulturland.Jørg.VF.183. Kun langs Øststranden findes et smalt Bælte med dyrkbar Jord. Sdjyll.156.(sj., læs: især fagl.). ældre o.a.: et Areal, som til at faae opryddet og giort dyrkbar .. har kostet nogle tusinde Rigsdaler. [Fleischer.]Svar til Forf. af Brevet om de Kgl.Domainers Forfatning.(1773).38. den dyrkbare Jord. NationaløkonTidsskr.1942.6. Landindvinding for at øge landets dyrkbare område. PolHvhvhv.1950.102. jf. Dyrkbar-hed I Belgien var mange nu dyrkede Egne forhen øde Hede, men bragtes til Dyrkbarhed ved Træplantning. Dagen.11/7 1806.2.sp.1.