dyb-havs-, i ssgr. [III.1.2] (især fagl., zool. geol. osv.), som betegner noget som forekommende paa ell. knyttet til store havdybder (jf. -vands-). Dybhavsdannelser. Uss.AlmGeol.58. Frøken A. havde meget store Øjne. Som en Dybhavsfisk, naar den er bleven bragt op til Overfladen.JVJens.EE.118. Sal.VI.616. Den nyere Tids Dybhavs-Undersøgelser har først ret bragt Klarhed til Veje om Maaden, hvorpaa Kridtet er dannet. Frem.DN.8. Dybhavs-dyr (Boas.Zool.4 132. dybhavsdyrene (er) overvejende sorte eller røde, for eksempel vore hjemlige dybhavsrejer. Vor viden.1950.C.48. billedl. hun (står) ude ved Vognen paa Spidsen af sine smaa blanke Sko og spejder efter Dybhavsdyr (: mulighed for en flirt). JacPaludan.S.15), -ekspedition (DAvis.1922.214. B.T.30/12 1950.7.sp.3), -fisk (JVJens.EE.(se sp.1168,52). dybhavsfisk (omfatter) den Del af de oceaniske Fisk, som lever paa Dybder fra ca. 500 m. RaunkjærsKonv.III.377), -forskning (Socialdem.28/10 1921.1.sp.6. DaEngO.(1954-56)), -ler (Paa Dybsøen aflejres nærmest Land .. overvejende graat Dybhavsler. MVahl&Hatt.JordMenn.I.(1922).48. det såkaldte røde dybhavsler består af fint og let vulkansk støv. Vor viden.1950.C.46), -reje (Dybhavsrejer, røde eller norske Rejer, Pandalus borealis. BerlKonv.VII.100. 1950.(se u. -dyr ovf. jf. Dybvandsreje S ).