Dublé, en. [duˈble] flt. dubleer [duˈble^?ər] (fra fr. doublé) 1) (jæg.) til dublere 3: det at skyde to stykker vildt ved at affyre begge jagtgeværets løb hurtigt efter hinanden. Sal.²VI.464. jeg havde en smuk dublé; en hare og en ræv ┆  2) (billard.) til dublere 4: stød, hvorved man dublerer en bal. Goldschm.VIII. 167. Billardb.26.jf.13.  3) ⚚ metal, der er overtrukket med et tyndt lag af et andet, mere værdifuldt metal (især guld; jf. Plet). Meyer. jf. Gulddublé. Pol.²¹/₉ 1919.4.sp.6. 3 Doublé, gulddoublé, plade eller tråd overtrukket med guld ad mekanisk vej ved påvalsning, svejsning el. på anden måde. VareL.6 I.270.