I. Dos, en (Moth.D45. VSO.I.577. Blich. I.327. EFlindt.Glimt.(1903).90. Feilb.I.229) ell. (l. br.) et (Blich.I.28). (ogs. Daas). [dωs; då^?s] flt. dosser ell. (l. br.) daase(r). (jf. no. dos, krat, duse, klynge, kratskov, dussa, hob, dynge; besl. m. Dysse; jy.) (langstrakt) høj omgivet af sten; dysse; nu oftest i al alm. om en høj ell. en (langstrakt, flad) højde; aas. Das . . Er en Høi, bakke.Moth.D45. (jf. Langdâs, langdysse. smst.L39). VSO.I. 577. Du kommer saaledes atter ud i den sorte Hede, et Stykke forbi tvende Dosser. Blich.I.23. Ydby med dens mange dystre Kauer (dvs.: langdysser) og Daase (dvs.: kæmpehøje; jf. Feilb.II.282 u. kove).Pont.LP.VIII. 251. St. Hans Aften var . . alle Folkene . . ude paa Dossen at brænde Blus.EFlindt. Glimt.(1903).90. jf. MDL.294. Feilb.I.229. JohsSteenstr.DS.91.   især om Davbjerg Dos i Viborg amt. et høit og stort Bierg, kaldet Dagberg-Daas, som kan sees over 4. Mile bort.EPont.Atlas.IV.665. Ing.EM.II. 103. Blich.I.28.III.588. Lidt Syd for Davbjærg løfter Davbjærg Daas sin runde Kuppel . . Fra Daasens Top ser man langt ud over Heden.Frem.DL.I.182.