Demokrat, en. [demoˈkr̥a^?d] flt. -er. (af fr. démocrate, dannet af Demokrati) tilhænger af folkeligt selvstyre; folkeven. PAHeib.US.554. Regieringen, uagtet den er aristocratisk, er dog, tilligemed den største Deel af Borgerne, ivrige Democrater.FrSneed.I.224. Godseieren (maatte stemme sammen) med Fæstebonden . . Absolutisten med Demokraten.Fædrel.1844.sp. 13850. Jeg er ikke Demokrat; det vil sige: jeg troer ikke paa Flertals - Afgørelsers Værdi.Brandes.T.14. Demokraterne (dvs.: et parti i Tyskland) er af den Anskuelse, at hele Kabinettet maa træde tilbage.Pol.²⁵/₃1920.1.sp.2. spec. (i flt.) som navn paa et af de store partier i De forenede Stater: i denne Maaned udpeger baade Republikanerne og Demokraterne . . deres Kandidater.Pol.¹²/₆1920.5.sp.2. (jf. Folkemand samt Patent-(u. Patent- sp.583,39) , Salon- (u. Salon- sp.475,12)). selv den rødeste (jf. IV. rød 4.3 ) Demokrat. FolketsNisse.18/3 1854.sp.14. Alle tænkende Demokrater ønsker en Skole, hvor Barnet har Borgerret. Kulturkampen.1939.Nr.2.5.    (jf. demokratisereslutn. S ). et typisk Enkeltklasseskib (“ Demokrat”-Skib ). TeknVidunderland.(1928).328.    i best. f. som navn på dagblade (jf. Socialdemokraten / Socialdemokrat ) Demokraten. Kbh.1873. Demokraten. Aarhus.1884ff.