delikat, adj. [deliˈka^?d] (ænyd. d. s. (Joh Monrad.Selvbiografi.(udg.1888).58); affr. dé- licat, lat. delicatus, besl. m. likvidere, Likør) 1) som ved sin finhed og udsøgthed tiltaler og glæder sanserne; som tilfredsstiller en kræsen smag.    1.1) om spisevarer: lækker. *(tærten) er delicat og varm.Wadsk.12. Man kunde vel hos andre spiise delicatere, men aldrig nogensteds friere og fornøyeligere.Overs. afHolbLevned.145. *een, hvis ugemene Gave | Til Pølse delicat at lave | Var London rundt bekiendt.Wess.202. Kierk.XIV. 301. *Som en mægtig Potentat | skal jeg leve delikat, | Østers og Postejer | komme, hvor jeg peger.Hostr.G.89.    1.2) (især ) i videre anv. Foredraget i Anatomibilledet er sammensmeltet, delikat, kælende for de objektive Ting.JLange.II.373. Først nu saa' han tydeligt hendes Kostumes Snit – den elegante Arm – den delikate Ankel.Drachm.F.I.401. (min skomager i Paris sagde) mig, at min Fod var saa “delikat og saa lille” at ikke en Barnestøvle vilde genere den!smst.167. (han) har malet fortræffelige Ting med en overmaade delikat Pensel.SigMüll.B.9. I Heliogravurens og Lystrykkets mere delikate Korndannelse og sartere Trykning.Bibliot H.²454. bogbindet er holdt i lyse, delikate farver ┆ 2) (nu næppe br.) forfinet m. h. t. ydre ting.     2.1) som ikke taaler ublid behandling; svagelig; sart; sensibel. Jo højere mand kommer i Stand, jo meere delicat blir eens Legeme.Holb.Kandst.IV.9. med nye Fabrikers Oprettelse i et Land, har det sig som med en fremmed delicat Vextes Forplantelse.EPont.Men.III.508. sin ømhiertede og delicate Kone.Ew.VI.53. delicate Fruentimmere . . ere færdige at besvime.Tode.ST.I.182. min Helbred er delicat.Gylb.IX.61.    2.2) som stiller store fordringer til livsfornødenheder og nydelser m. h. t. finhed og udsøgthed; kræsen; forvænt. “maa skee de tar hende med Vold . .” – “Ey! det er jo en gammel Kone.” – “Matrodser ere icke saa delicate.”Holb.Kandst. V.3. I Linnet er en Borger nu saa delicat, som fordum ingen Herremand.EPont. Men.III.549. 3)  fintfølende; taktfuld. fordi man i Henseende til disse Midler just ikke er delicat.Balle.Bib.I.XV. med en Stifdatter behøver man desuden ikke at handle saa delicat (m. h. t. arv). PAHeib.Sk.II.255. Heib.Poet.VII.266. Schand.TF.I.61. mit Rygte var saadan, at hun ikke kunde gaa paa Gaden uden at udsætte sig for Sladder . . Det vilde jeg ikke byde hende! . . Man maa være delikat i saadanne Forhold.Stuck.I.258. jf. bet. 4: en delikat Ærefølelse.ASØrsted.Haandb.I.81. 4) om sag: som udkræver finfølelse og takt; vanskelig at røre ved; “kilden”. den delicate Sag om en ubesmittet Jomfrudom. Ruge.FT.228. Det er en delicat Sag at røre ved Ens Navn.Heib.Poet.I.149. en mer eller mindre delikat Familiehistorie.Goldschm.VII.311. Du berører et delikat Punkt. Tops.II.401. (gesandten) havde en sjælden Ævne til at finde de behageligste Udtryk under delikate og vanskelige Forhandlinger.Tilsk.1918.II.7.   delikat spørgsmaal, spørgsmaal, som angaar en kilden sag. PAHeib.Sk.II.156. Buchh.UH.192. 2 (1921: nu næppe br., læs: især ældre spr.). 2.1 sart; sensibel. yngre: Brystpastiller .. kunne tages selv af de delikateste Personer. FynsTidende.21/2 1911.3.sp.2. forskellige Aaleformers Æg, baade nogle mere robuste og nogle ret delikate. NaturforskerenJohsSchmidt.(1947).99.