Dag-vælger, en. († -vællere. 5Mos.18.10(Chr.VI)). [2.1] (ænyd. dagvælere, jf. ty. tagwähler; bibl. og foræld.) person, der tror paa heldige og uheldige dage og indretter sine handlinger derefter. 3Mos.19.26. (han) var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og beskikkede Spaamænd.2Kg.21.6. jf.: Overtroen er i høj Grad Dagvælger.CReimer.NB.549. person der tror på heldige og uheldige dage. SNyborg.SamvittighedensDomstoel.(overs.1730).31. Cit.1736.(DMag.6R.V.256). jf. kommer I hid, I dagvælerskes (1871: Troldkvindens) børn. Es.57.3.(Chr.VI).