Bøg, en. [bø^?ɋ] nu dial. ell. vulg.: [bωi'] jf. Moth.Conv.B30(Bøy). HDahl.AM.95. SjællBond.19. flt. -e ell. † -er (TBruun.III. 52.86). (glda. bogh, bøgh, oldn. bók, ty. buche, eng. beech, lat. fagus, gr. phēgós, spiseeg, besl. m. gr. phageîn, æde; grundbet.: træ m. spiselig frugt; jf. I. og II. Bog)  1) (især  og fagl.; i talespr. bruges hellere Bøgetræ)  træ af skaalfrugtfamilien, Fagus silvatica L. JTusch.87.302. Østen for den store Bøg (i Bergen).Holb. Berg.167. *Skingrer I Sorøe omzinglende Skove, | Eegen med Bøgen antræde en Dands.Wadsk.133. *Der er et yndigt Land, | Det staaer med brede Bøge.Oehl.L.II. 101. *Dansken har hjemme, hvor Bøgene gro | Ved Strand med den fagre Kjærminde.Grundtv.PS.V.64. *Under lyse Bøg den danske Bejler | Med sin herligtvoksne Pige gaar.PMøll.I.98. Vi skare vore Navne i en glat Bøg.Sibb.I.4. *Hvor Bølgen larmer høit fra Søe | Om Danmarks gamle Rige, | Hvor Bøgen krandser Land og Øe, | Som Uskyld Slettens Pige. Wilst.D.I.30. *Hvor Syren flokkes om Bøgens Fod | i Skoven dybest inde.Rich. I.49. Rostr.Flora.I.98. 2) veddet af dette træ. Bøg, Birk og El bruges især til at brænde.Hallager.33. Haandgern.¹¹288. Feilb. 1 (jf. Rødbøg 1, om almindelig bøg). (I som) søge bag Bøge og Biergene Lye? Brors.SS.III.120. imellem Eger og Bøger. JBaden.Horatius.I.305. Lav .. paa gamle Bøger. Iris.1793.I.277.