Butteler(er), en. [budəˈle^?r(ər)] (Botteler(er). Moth.B327. Tode.S.76. JBaden.FrO. Meyer.). (ænyd. bottel(i)er; fra holl. bottelier, af fr. bouteillier, kældermester; jf. Bouteille, I. Butleri, Buttel; foræld.)  proviantforvalter paa et skib. Folk, som ikke forstaaer meere af Statssager, end en Botellerer af Søekort.Tode.S.76. PAHeib.Sk.II. 305. Harboe.MarO. (ogs. Bouteillerer olgn.). saa længe vil jeg love ham, at tage self hans Bouteiller under Opsiun, og være hans Vice-Bouteillerer. Cit.1737.(DMag.6R.I.373). det fattige Legeme, der ligesom ved et Miracul er sluppen Kokkens og Boutelleererens Hænder. Bøeg.S.63.