burde, v. [ˈbordə, ogs. ˈbo·rə] præs. bør [bør] Høysg.AG.88; præt. burde ell. †  bur(d)te (Holb.Kandst.I.4. sa.JH.II.12); part. -et ell. † bur(d)t (Holb.Vgs.(1731).I.1, jf. Aarb.1867.372). (ænyd. børe, inf. (HMogens.), glda. bør, præs., sv. böra, oldn. byrja, mnt. boren, jf. ty. gebühren (sml. Gebyr); egl. sa. ord som glda. æda. byriæ(s), sv. börja, oldn. byrja, begynde, egl.: løfte; besl. m. bære, grundbet.: bære til, lade blive til del    inf. burde, der egl. er præt. (jf. turde, maatte), erklæres for manglende af Moth.B 524 og Høysg.AG.78, findes ikke i VSO. og MO. og synes først at forekomme i 19. aarh. (fx. Mynst.Præd.I.281)) 1) upers.     1.1) (foræld.) tilkomme if. ret og billighed ell. efter fortjeneste; oftest m. overgang til personlig konstruktion (hvorved det opr. obj. bliver subj.). Mødis Mands Skov og anden Mands Mark, da bør (dvs.: tilkommer der som ejendom) den, der Skov ejer, saa langt som Grenene lude og Roden rinder.DL.5–10–20. hand giør Falsk, og Kongen bør hans Haand (dvs.: han har forbrudt sin haand til kongen, bør miste sin haand).DL.6–18–1. Et asen bør foder, og kiep, og byrder (1871: Foder og Kjep og Byrder ere for et Asen).Sir.33.28(Chr. VI). *Gud give mig det at lære . . | Hvor højlig Hæder og Ære | Dig bør af Kvinde og Mand.SalmHus.748.2. Stub.113. *En Hest sin Havre bør, en Strider bør sin Sold.CFrim.AS.14. *Men ingen os melder den Saliges Navn . . | Skiøndt Mennesket bør en uvisnelig Krands.TBruun.III. 280. (sj.) refl.: *Min Fader Alting skuer, | Ham bør sig største Priis. Oehl.NG.7.     ordspr. ære den, som ære (nu alm.: æres) bør.Mau.11951.   m. følgende inf. det burde de Skriftens Ord at (1907: det Skriftens Ord burde) fuldkommes. ApG.1.16. *Dig (dvs.: gud) bør at raade | For Legem og for Sjæl.SalmHus.30.2.     1.2) (nu næsten kun foræld., jf. dog ndf.) være passende ell. tilbørligt (for en); være pligt ell. skyldighed (for en); sømme sig; være nødvendigt. Derfor bør det at een af disse Mænd . . skal vorde et Vidne (1907: bør en af de Mænd . . blive Vidne).ApG.1.21. *I Christne . . seer alvorlig til | At I Gud Faders Villie gjør, | Og lever som det Eder bør.Kingo.328. *Urokkelig | Er Herren, liig en Jaspissteen, saa bør | Os og paa Jord, hvor vi hans Scepter føre.Hauch.DV.III.23. (m. overgang til 2.2:) ingen skal paasige mig andet, end at jeg har giort hvad en tapper Mand bør.SkVid.X.21. især m. følgende inf. (der nu opfattes som subj.): saaledes bør det os (Chr.VI: bør os; 1907: sømmer det sig for os) at fuldkomme Alt, hvad Ret er. Matth.3.15. vidste I ikke, at mig bør at være (1907: jeg bør være) i min Faders Gierning?Luc.2.49. *Han var ei ærlig, saadan, som det bør | En Røver dog at være mod den anden.Hauch.DV.II.201. det bør ethvert Menneske at døe.Kierk. III.289. (m. overgang til 2.2:) han har lært hvad en retskaffen Chirurgus bør at vide. Tode.ST.II.87.    (især foræld., poet.) refl.: (de) forhaanede Judæ folk, og bespottede dertil, og talede det, sig ikke burde (1871: usømmelige Ting).2Makk.12.14(Chr.VI). *Jeg derved Sejer vinder, | I Troen, som sig bør.SalmHus.641.5. Det bør sig en Nordboe i mine Tanker at reise mod Syden.Bagges.L.I.392. *Det bør sig Norges første Mand at tænke | Paa Alt i Tide. Oehl.ND.295. *Er ei Korset overalt? . . | See det, som sig bør en Sanger, | I din stille Tankes Læ.Heib.Poet.X.179. (sj.) m. inf. uden at: *Som I siger, min ædelig Herre! | Saa bør det vel sig være.Oehl.L. I.293. i talespr. nu kun i udtr. som (det) sig hør og bør [ˈhø^?r ωˈbø^?r, ˈhør ωˈbør, ogs. ˈhø^?r ωˈbør] (efter nt. as't sik hört un bört, ty. wie es sich gehört und gebührt) paa passende, behørig maade. *De meldtes begge to, som det sig hør og bør, | Og traadte ind for Husets Directeur.Aarestr. 189. PalM.VI.315. vi (giver) som det sig hør og bør, en Spøg tilbage for et spøgefuldt Krav.Brandes.VII.29. (sj.:) som det sig hørte og burde.Ew.VI.84. jf.: som det sig en Christen sømmede og burde.smst.81. *Der Eng og Ager, Haandværksmand og Handel | Er, som sig bør og skal (dvs.: om Holland).HCAnd.X.174. 2) (ved omtydning af tilfælde som hvad en tapper mand bør (at gøre), hvor mand er blevet opfattet som subj., hvorefter mig bør (at) er blevet ændret til jeg bør, hvad der allr. er alm. i 16. aarh. (Rævebog.382³² HMogens.II.42³⁶. jf. DGrammat.II.334); at foran en følgende inf. er efterhaanden udeladt i lighed m. forholdet ved turde, kunne osv., jf. FalkT.Synt.195.197 samt II. at 1.2; allr. alm. i slutn. af 18. aarh. (jf. VSO.), men først gennemført i skriftspr. omkring midten af 19. aarh.; burde at er nu enten gldgs. (poet.) ell. dial.) ikke at kunne undlade ell. undgaa noget uden at begaa ell. uden at der begaas en fejl.    2.1) i al alm. til betegnelse af, at en   handling er paakrævet som billig, retfærdig, passende osv. her see I den, over hvilken hele Jødernes Mængde haver besværet sig . . raabende paa, at han ingenlunde bør leve.ApG.25.24. I burde være noget andet (end kandestøber).Holb.Kandst.I.4. *mon hand vel torde sige | Jeg bør, for hand er Degn, et Fodsbred for ham vige.sa.Paars.68. (jøderne) burte udrøddes, som det menneskelige Kiøns erklærede Fiender.sa.JH.II.12. fordi en Ting bør ske, derfor sker den just ikke. PAHeib.US.505. Der burde have været Roser . . Og de burde have hængt ud over Havemuren i en overdaadig Klynge. JPJac.II.363. (han) var Fynbo . . og burde derfor have været et lykkeligt Menneske; men han var det ikke.CarlSør.S.II.100. (kan ogs. høre til 2.2).    m. at foran inf. du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.1Mos.20.9. hvis I ikke er Hanreeder, saa burde I at være det. Holb.Bars.V.2. det er, som det bør at være. Gylb.XI.85. *Thi du bør at vorde lykkelig. Thaar.ES.448. *Hvor ingen Plov kan gaa, | og ingen Le kan slaa, | der bør et Træ at staa. fyndsprog, der tillægges Dalgas.   uden inf. *Der laa hun, som hun ej burde, | død paa en Alfarevej.Hostr.VV.97.   (nu kun bibl. og emb.) om hvad der er paakrævet if. befaling ell. lovbud:   skulle. den Sigtede . . bør Sagen ved sin egen Eed sig at fralegge.DL.1–14–6. da bør hand (dvs.: tyven) at kagstrygis, og brændis med Tyvsmerke.smst.6–17–35. dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør (1907: skal) ikke heller æde.2Thes.3.10.     2.2) til betegnelse af, at den handlende person er (moralsk) forpligtet til ikke at undlade noget. haver (en rig) talet, som han ikke burde tale, saa give de ham dog Ret. Sir.13.26. Det er en Sag, som Bormester og Raad nock burdte betencke.Holb.Kandst. II.1. *Al Verden nu burde sig fryde, | Med Psalmer mangfoldig udbryde.Brors.11. *Man bør ei altid troe, hvad Drømme os indgive.Wess.5. om det indvortes kan og bør ingen dømme.Suhm.V.15. *En Mand bør aldrig ømmes ved et Haandtag.Oehl.ND.249. *Jeg veed, Hr. Peder, man bør ikke stjæle. Heib.Poet.X.197. *Gode Raad bør man altid høre!Kaalund.210. man bør adlyde Gud mere end Menneskene.ApG.5.29.   m. at foran inf. Jeg agter icke lenge at blive ved Kandstøberiet, jeg burdte for lenge siden at have forladt det.Holb.Kandst.I.4. *Ej den bør at krybe, som lærte at gaa. Grundtv.PS.I.401. En Konge bør at være veltalende.Molb.DH.II.69. Hvorlænge har saa dether Væsen (dvs.: et kærlighedsforhold) staaet paa . . Du burde jo at skamme Dig. JakKnu.LS.44.   m. et neutralt pron. som obj. skulde du da ikke kunne, ikke burde det Samme?Mynst.Præd.I.281. Skal jeg tale med ham derom? – Ja, det bør du absolut ┆    † m. subst. som obj.: være skyldig; skylde (jf. Kalk.I.328). Derfor burdte man ham disstørre Tak.Holb.DH.I.620.part. -et ell. (ældre spr.) bur(d)t ( Dette .. har jeg burdt her erindre til Herrens Ære. RasmWinth.S.114).    præs. brugt som inf. (i ældre spr.) Betreffis nogen med forseelse at bør pantis, angives det for gierdemændene. Cit.1737.(Vider.IV.31).   1 upers. 1.1 tilkomme. styr vor Øvrighed, at den ikke forhindrer den Lydagtighed, som dig bør (Salm.(1953).II.s.246: som vi skylder dig). Alterbog.(1688).238.    ordspr. ære den, som ære (ell., til bet. 2.1, æres) bør. se ogs. I. Ære 2.3 og III. ære 2.1.    m. følgende inf. (arkais.) *den dejlige Kugle (: jordkloden) med Farver, | det burde os alle at se: | Singapores røde Veje | og Fujis hellige Sne. TomKrist.Digte i Døgnet.(1940).10.   1.2 være passende ell. tilbørligt (for en). (jf. vedburde ). jeg er desværre langt fra saa stiv i Homer, som jeg gjerne vilde og mig burde. Rask.Br.I.59(år 1811 ). som det hør og bør, (jf. som det sig hør og bør sp.134,55 ). Staden er temmelig stærk befæstet, som en keysl. frie Rigsstad hør og bør. MRosing.T.251. se ogs. høre 11.1.    refl. (arkais., spøg.) *Men en Grosserer har ogsaa Ret, | det bør sig hannem at ha' det let. SigfrPed.SS.11.   134,55 som (det) sig hør og bør. (jf. som det hør og bør ovf.).   2.1 (lærerinden) bør kunne undervise pigerne i gymnastik, håndgerning og husgerning. Statstidende.16/3 1956.1.sp.3.    m. at foran inf.   135,42 *Hvor ingen Plov kan gaa (osv.). fyndsprog der tillægges Dalgas; jf. Bjerregaard.Opraab til Træplantning.(1840).(u. I.Træ 1.1 ).    Thi kjendes for Ret: Indstævnte .. bør for Citanten .. hans Tiltale i denne Sag fri at være. Hylling.HJ.56. dommen bør ved magt at stande, se Magt 4.2.   2.2 Har han været eller burdet være vidende om den andens bedre Ret, straffes han med Bøde. LovNr.101 7/4 1936.§13.    m. subst. som obj.: være skyldig. Med al den Ømhed, som jeg bør det deylige Kiøn, har jeg ofte taget mig den Friehed hos mig selv, at tænke (osv.). KbhAftenp.1773.418. menneskene er ikke så gode som de burde være, se god 6.1. forb. korrekt placering?