Bund-stok, en. 1) [I.1.1]   den underste og midterste, svære del af spantet, hvor dette er boltet fast til kølen. (Kalk. V.131). Æreboe.204. Funch.MarO.II.56. Sal.XVI.464. 2) [I.3] † d. s. s. -stage. Moth. B458.   3 (fagl.) bundbjælke i stemmeværk (jf. Hammertræ). Sal.2 XXII.238.