Bund-fældning, en. (sj. -fælding. SM Jørg.Chem.61). 1) som vbs. til -fælde 1. Olufs.NyOec.I.237. LandbO.I.412.  2) (l. br.) d. s. s. -fald (1). Andres.Klitf.111. (overf.:) i Aarhundredernes Løb havde her dannet sig en Bundfældning af Skikke.TroelsL. XI.15. (- fælding. Rothe.Nat.III.178).   2 overf. at se Literaturhistorien som en Bundfældning af svundne Tiders levende Liv. AndNx.Br.II.313(år 1929 ).