bred-benet, adj. især i forb. gøre sig, være bredbenet, (dagl., især kbh., brugt om landboer) d. s. s. gøre sig bred (se u. III. bred 3). jf.: Wessels respektløse Satirer . . er afløst af en Rahbek-Pramsk Salat af bredbenet Selvfølgelighed.ArkivMus.2R.I.253. (jf. højbenet 2.2 ).    i egl. bet.: med afstand mellem fødderne; skrævende (jf. bredstaaende ). han stod bredbenet (på dækket ; jf. Søben). EBertels.MH.57. Han stod bredbenet og rødblussende ved Disken. Kirk.NT.110.