bort-slænge, v. [-ˌslæɳ'ə] kaste til side m. ligegyldighed ell. foragt. vAph.(1764). *Op sprang jeg fra Stenen, bortslængte min Luur.Bagges.NblD.257. *man bør ei bortslænge, | Foruden sand Nødvendighed, | De En betroede offentlige Penge.Storm.(Rahb.LB.I.236).Staffeldt. D.I.25. vi (har) bortslængt . . vor gamle Folkedragt.Blich.(JyllP.1839.152). *da havde jeg vor Lykke | Udi min Haand; men jeg bortslængte den.sa.JohGray.97.