I. Bonne, en. [ˈbωnə] flt. -r. (fra fr. bonne, fem. af bon, jf. Bonbon, Bonus) barnepige; især: barnefrøken (i fornemt hus), der taler fremmed(e) sprog. JBaden FrO. (der boede) Baronessen med Børnene, Bonne og Tjenestefolk.Goldschm.VI.287. Schand.IF.106. Nans.JD.263. ældre: Rahb.Min.1786.II.555.