blaa-hvids(e)t, adj. (jy.; jf. Feilb.I.702) d. s. s. blaahvid 1. Den skyfri, blaahvidste Himmel.JPJac.I.2. (- hvidst). (jf. blaasset, hvidset, graasset, rødset ). blaahvist skal give det røgagtige, melede, ved en ikke helt blaa Himmel. JPJac.(Brandes.Br.II.262).