Bjørne-trækker, en. 1) person, der drager omkring og foreviser en dresseret bjørn. vAph.(1759). VSO. Bjørnetrækkerne . . rende om med Bjørne og Abekatte og lade dem dandse for Folk.Ing.LB.IV.169. jf.: *Sin Mads, som han holder for vittig og skjøn, | Og trækker omkring med som Bjørnetrækker. Heib.Poet.X.352.    (jy.) udklædt person i en vis fastelavnsleg. Feilb.BL.264.  2) (dagl.; jf. Bjørn 6.1) beruset person. Gadeordb.² 1 udklædt person i fastelavnsoptog. (jy. udgår). HHenningsen.Bådeoptog.(1953).39.   2 beruset person. Ravnen.10/11 1878.6.sp.1. Feilb.