I. besvære, v. [beˈsvæ^?rə] besvære. Høysg.AG.113.(tidligere ofte skrevet besværge (jf. u. I. besværge), fx. DL.1–26–3. Holb. Anh.11(ofl.). Gram.Breve.216. Schytte.UR.I. 169. Rahb.E.I.319). -ede. vbs. -ing (s. d.), jf. Besvær. (ænyd. d. s., fsv. besvära, jf. ænyd. glda. besware; fra mnt. besweren, jf. mnt. beswaren samt ty. beschweren; egl. bet.: gøre svær) 1)  gøre tung (ved at anbringe noget tungt, en byrde olgn., paa noget); tynge. Den sænkede Hør besværes med Stene . . at den altsammen kan komme under Vand. Begtr.Sjæll.II.163. m. tings-subj.: Stykkerne bleve . . førte paa samme Maade, at de ikke skulde besværge Iisen formeget.Holb. DH.III.251.     nu kun (fagl.): gøre tung(ere) ved tilsætning af et tyngende stof (jf. I. Besværing 1). besværet læder ┆ OrdbS. stærkt besværet Silke.VareL.²697.   uegl.: Luften er besværet med Dampe.VSO.   (nu sj.) m. overgang til bet. 2.3: besvære Maven med for megen Drik og Spise. VSO. jf.: vogter Eder, at Eders Hierter ikke nogen Tiid besværes med Fraadserie og Drukkenskab.Luc.21.34.   (især spøg.) part.  besværet som adj.: paavirket af spiritus; beruset. Leth.(1800). e.br. 2) overf.    2.1) (nu næsten kun bibl.) især om aandelige byrder olgn.: hvile tungt ell. trykkende paa ens sind; volde (alvorlige) bekymringer ell. sorger; betynge; pine; plage. et forkrænkeligt Legeme besværer Sjælen, og den jordiske Bolig nedtrykker det tankefulde Sind.Visd.9.15. (de) føre de eenfoldige qvindfolk fangne, hvilke qvindfolk ere besværede (1819: betyngede; 1907: belæssede) med synder. 2Tim.3.6 (Chr.VI). *Hvad vil du dig med Frygt besvære? | Gud kan din Sorg alene bære. SalmHus.827.1. naar vort Hierte besværes af Sorg for timelig Næring.Mynst.Betr.I.346. *lad ei denne Gjæld din Sjæl besvære. PalM.IV.310. *hvad end besværer Dig, | Bølgen dog bærer Dig, | løsner din Byrde og letter din Gang!Rich.I.43.    part. besværet brugt som adj.: nedtrykt af sorger, bekymringer olgn.; bekymret; sorgfuld. Kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede!Matth.11.28. naar Sindet er besværet, kand man . . finde Trøst udi saadanne Bøger (dvs.: som “Taarepersen”).Holb.Vgs.(1731).II.8. ikke blot Den er besværet, som synligen bærer den tunge Byrde, som synligen sidder i de vanskelige Omstændigheder, men ogsaa Den er jo besværet, hvis Byrde Ingen saae.Kierk. X.268.    2.2) (nu næppe br.) paalægge (en) store og tyngende afgifter, forpligtelser olgn.; plage. han havde besværget Landet med u-taalelige Paalæg.Holb.DH.I.454. *Da kommer Kongen selv til kort | Og maa med Extraskat og Gjæld | Besvære baade Mark og Fjæld.Grundtv.PS.VI.108. Bønderne ere besværede med Hoveri.MO.   † behæfte (ejendom olgn.) med gæld, prioriteter olgn. Besværger nogen Skipper sit Skib højere med Bodmerie-Penge, end Skib, Redskab og Fragt, kand være værd. DL.4–5–5.   (efter lat. (contractus) onerosus; jur.) † besværende kontrakt, kontrakt, der paalægger opofrelser til gengæld for fordele; bebyrdende kontrakt (mods. velgørende kontrakt). Contracter deeles udi Velgiørende og Besværgende.Holb.NF.I. 190.    2.3) (især ) m. mere ell. mindre svækket bet.: volde anstrengelse, møje, umage, (legemligt) ubehag; plage; genere. Et stivsindet Hjerte skal besværes med Arbeide, og Synderen skal lægge Synd til Synder.Sir.3.26. selskabelige fleraarige Bevoxninger, som . . afhænge af, hvorvidt den ene Træart kan taale andre i sin Nærhed, eller i hvor høi Grad den ene Træart besværes eller lader sig paavirke af den anden.CVaupell.S.63. Ilden rørte dem aldeles ikke, og den skadede og besværede (Chr.VI: forstyrrede) dem ikke. As.3.50.   nu især i perf. part.: besværet brugt som adj., oftest om den tilstand at være hindret i sine frie bevægelser af utilpashed, fordøjelsesbesvær, ubekvem klædedragt, sløvende varme olgn. Finder De Dem besværet af Bugvrid.PMøll.I.388. (ikke) Enhver, der har et besværet Underliv . . er en Fødende, da det kunde være noget ganske Andet.Kierk.VI.458. Hvorfor løb hun til den By, stønnende, pustende, besværet? Vilde hun finde Ly og Hvile der.Schand. BS.164.   besvære hukommelsen (med noget), give (en) meget (især unødvendigt) at huske. (man skal ikke) besvære Læsernes Hukommelse.Høysg.S.a5^v. e. br.     (l. br.) gøre (udførelsen af et arbejde olgn.) vanskelig; lægge hindringer i vejen for; vanskeliggøre; besværliggøre. det er næsten allene Dag-Vandet (dvs.: overfladevandet), som besværer Grube - Driften.KSelskSkr.XI.164. (maren) troes at plage Folk i Søvne ved at . . besvære dem Aandedraget.Ing.DM. 227. jf. (sj.): intet drillende Slæng, som besværer den Letbevæbnede fra (dvs.: forhindrer ham i) at bestige den svimlende Høide, og som i Øieblikket forhindrer den Fritstaaende i at faae Synet.Kierk.VIII. 47.    2.4) (jf. bet. 2.3)  især om (forhold ml.) personer: (oftest: mod sin vilje) paaføre nogen ulejlighed, vanskelighed, ubehageligheder olgn.; gøre ulejlighed; være til besvær; falde ell. være besværlig. 2Sam.13.25. vore National-Soldater (har) aldrig besværet Landet, men været hierteligen velkomne, naar de ere komne i Land fra Floden (dvs.: flaaden).OeconT.VI.100. *Tør jeg besvære Aftenposten | Med ringe Raad imod Kiighosten.Wess.261. *tør vi og mod Nattetid | Fremmede Folk besvære . . | Og maaskee til Byrde være?Heib.ND.162. den lærde Methode, der gerne gaar ud paa at besvære Læseren med, hvad man selv har havt Besvær med.JLange.II.106.   i udtr. føle (ell. finde) sig besværet ved ell. af: (de) have fundet sig besværede af det umaadelige Overløb, som skeer igiennem denne Port.Ew.VI.17. En aldrende Tante, som bestyrede Huset, følte sig stundum besværet ved Husherrens Gjæstfrihed.Schand.O.I.174.   (sj.)refl. Leth. (1800). S&B.   (nu næppe br.) om kritik olgn.: fortrædige; krænke; genere. de gode Acteurs (har) ved deres Satires . . besværget mange Folk.Holb.Hex.IV.4. adskillige Giække . . finde deres naragtige Navn og Rygte besværget (ved Philemons skrifter).sa.LSk.II.3. (jf. bet. 3:) (værtshusholderen) finder sig høylig besværget over . . Gert Westphaler.sa.GW. IV.10. 3) refl. besvære sig ell. † sig selv (efter ty. sich beschweren, egl.: føle sig besværet af noget; især , nu l. br.) ytre utilfredshed ell. misfornøjelse (med); beklage sig. Dette har ieg holdet fornødent at anføre andre til advarsel, og ingenlunde for at besværge mig selv.Holb.Ep.(BruunsUdg.V.305). (ingen, der har) maattet lide meget af den alt for almindelige Bagvaskelse . . har større Føie til at besværge sig, end Undertegnede.Rahb.LB.II.349. især i forb.  besvære sig over († mod.Holb.DH.I. 209): Apollonius straffede ham med Blindhed . . hand besværgede sig derover hos Jupitrem.Holb.Ul.III.1. *Den lille Fugl, vor Herre nærer, | Sig aldrig over Trang besværer.Brors.80. flere besværge sig over, at de af andre i Spil ere blevne optrukne. Stampe.I.384. Rahb.E.V.421. † i forb. have noget at besvære sig over en, have et klagemaal at fremføre mod en. Holb.LSk.V.3. Gram.Breve.216. jf.DL.1–26–3.1 gøre tung. 487,22 (jf. III. svære 1 ).    (fagl.). besværet Papir. TypogrOrd.326. Der tilsættes Fyldstoffer, dels for at besvære Papiret, dels for at gøre det hvidere og glattere. VareL.5 II.219.    part. besværet som adj.: beruset. han drak sig meget besværet. ChrAnd.Dagb1786-97.102.   2 overf. 2.1 yngre: JacPaludan.TS.88.   2.3 volde anstrengelse, ubehag. vanskeliggøre; besværliggøre. evnen til nærindstilling (svækkes), så læsning og syning besværes. LeksOpdr.I.267.    (jf. gangbesværet S ).   3 refl. 489,36 besvære sig over. yngre: besvære sig med ngt. (bet. 2.3) = ulejlige sig med noget; besvære sig over ngt. = klage, anke over noget. D&H. NDO.