bestryge, v. [beˈsdry^?(ɋ)ə] præt. -strøg; part. -strøget. vbs. -ning (vAph.(1764). KPont. Retsmed.III.167). (ænyd. d. s., fsv. bestryka; efter mnt. bestriken, ty. bestreichen) 1) (lade noget) stryge hen over (noget).    1.1)   (lade noget) glide (let) hen over; stryge (med noget andet). man fik en med Magnet bestrøgen Naal at vende sig om til Norden. Holb.Ep.V.53. Ing.EF.XIII.108. jf.: (en dom) ved hvilken en Person dømtes for saakaldte magnetiske Bestrygninger (dvs.: om kvaksalvermetode, der bestaar i strygninger paa patientens legeme). KPont. Retsmed.III.167.   berøre (let); strejfe. MO. De Bjælker kunde en høj Mands Haar bestryge. Schand.BS.13. Hun gik lige ud . . gik og gik, og bestandig bestrygende Menneske efter Menneske, gjennem mere eller mindre . . belyste Gader. sa. SB.63. jf.: hans Blikke bestrøg de mange Ansigter. sa.BS.421. samt (sj.): Man saâ ham . . i en Jagtvogn med to Heste for bestryge Landevejene . . i lynende Fart. smst.5. jf.: Granater ødelægge alt, hvad de i deres Spring kan bestryge. VSO. † om linie: tangere. Tappen paa en Canon bør staae saaledes, at Kiernlinien bestryger dens Overkant. VSO.     1.2) ⚔ egl.: lade projektiler stryge hen over; holde (en fæstning olgn.) saaledes under ild, at ethvert punkt af den kan rammes; flankere; ogs.: beskyde; bombardere. Moth.S873. Borgerne havde stillet deres Blider saaledes, at de kunde bestryge netop de Steder, hvor Stenene laae. Grundtv.Saxo.III.432. det fjendtlige Batteri, der bestrøg Høien. Ing. EF.XIII.67. En Peloton af Kompagniet . . blev sendt ud . . for at bestryge Fjenden i Flanken. Rist.FT.80. Scheller.MarO. Sal.II.972. jf.: det truende Castel, der bestryger hele Havnen og Byen. Holst.III. 152.  2)  smøre, stryge med et ell. andet lag (farve, olie olgn.); overstryge. dine Øyne maa toes, førend de bestryges med den himmelske Salve. Holb.Plut.II.1. Oehl. HE.124(se u. Beg 1). Jøderne skulde bestryge deres Døre med Blodet af Paaskelammet.Goldschm.I.137. (hun) bestrøg et Par Stykker Rugbrød med et . . tyndt Lag Smør.Schand.SF.56.1.2 (mil.). (jf. ubestrøget ). Italienske Flyvere bestryger marcherende Abessiniere. DagNyh.8/10 1935.1.sp.6. Gaderne (blev) bestrøget med Maskingeværer. Illeg.presse.310. det bestrøgne rum, se I. Rum 2.1. i videre anv. Med en større drejekondensator ville det have været muligt at bestryge 2-meter amatørbåndet .. ved hjælp af en enkelt spole. Populær radiomekanik.(1959).92.   2 overstryge, smøre med noget. Kanten, som paa Bagsiden er bestrøget med Gummi .. limes til Brevkortets Forside. Hage.6 I.707.