beskide, v. [beˈsgi^?ðə] præt. -sked; part. -skidt. (ænyd. d. s.; efter mnt. beschiten; jf. beskidt; vulg., l. br.)  tilsøle (med ekskrementer); overskide. Det er en slem fugl, som beskider sin egen rede. Moth.S 291. VSO. MO. Feilb. i ordspil m. adj. beskidt: Livet æ' en Barneskjorte – kort og beskidt! StormP.T.65. (jf. besudle og overbeskide ). *Der sidder Peter Horebowe | .. | Elendig som een slunchen Soe | Der er beskit bag øre. Cit.1711.(Thott.4°.nr.1524.98; jf. Kingo.SS.VI.26). Folk, der ikke vil beskide deres Mund med en grovere Ed, siger undertiden Ski eller Gi. HPHansen.(SprKult.XI.18).   384,38ff. livet er (som) en barneskjorte – kort og beskidt! StormP.T.65. Vogel-Jørg.BO.5 597(udtrykket er vist brugt af den ty. forfatter Frank Wedekind). ).