bekymret, part. adj. [beˈkøm'rət] (jf. bekymmerlig). 1) (især relig.) til bekymre 1: bedrøvet; ængsteligt urolig. (præsterne skal) trolove og vie (folk) tilsammen, og . . undervise deris bekymrede Samvittigheder. DL.2–8–1. der hun . . plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden. Dom.16.16. jeg er bleven bekymret og taler ikke . . Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar. Ps.77.5. At opmuntre og trøste de bekymrede Siæle. VSO. Naar en Ven . . er i haard Sygdom, saa er man bekymret; er han i Dødens Vaande, er man bedrøvet; men døer (han), da bliver man sorgfuld. PEMüll.³90. *O Frelser! til bekymret Sind | Du gaaer ad lukte Dørre ind. Ing.RSE.VII.84. *For den Bekymrede (har hun) et kjærligt Ord. Bødt.46. være bekymret over noget ┆ MO.  2) til bekymre (sig) 2: som føler (er tynget af) ængstelig omsorg, alvorligt ansvar, pligt olgn.; urolig; omsorgsfuld. (især m. præp. for). Hand var bekymredt for ham. Moth.K388. Er Du syg, Friis? Hvad? Og Fuldmægtigen mønstrede ham med en bekymret Moders Omhu. Schand.TF.II.103. (om velfærd, udkomme olgn.:) fattige Mennisker, som ere bekymrede om (nu: for) deres Brød. Holb.HAmb.I.2. Det er naturligt, at enhver er bekymret for sin Velfærd. VSO. han er meget bekymret for, hvordan han skal faa sin gæld betalt ┆  3) (nu næppe br.) til bekymre 3: ivrigt ell. ængsteligt optaget af. (m. præp. for ell. om og inf.). jeg drømte en drøm; og min aand blev bekymret for at vide drømmen (1871: saa at jeg maa vide Drømmen). Dan.2.3(Chr.VI). I ere bekymrede om at viide Krigens Udgang. Holb. Ul.III.3. Et Baghold vare de bekymrede for at sætte. OGuldb.(MO.). ethvert Menneske bør være bekymret om at arve Himlens Salighed. Kierk.IV.154. (ænyd. bekumret (Kalk.I. u. Bekumre )).   2 hvorfor er I bekymrede (1907: bekymre I eder) for Klæder? Matth.6.28(1948).