I. Ast, en. [asd] (optaget fra oldn. ást, kærlighed, til unna, elske (se unde), jf. got. ansts, yndest, gunst; sml. Astrild, astsæl samt Gorm den gamles søn Knuds tilnavn Dana-ast, “danernes kærlighed”; poet., sj.) kærlighed. Moth.A214. *Med Ast og kiælen Elskov dog lønnes bedst en Helt. Oehl.HK.44. sa. HrS.215. Ave og Ast – gør stærk og fast. indskrift paa Slagelse realskole (opført 1856), se Trap.II.590. jf. Mau.369.kærlighed. (jf. Feilb.(ast, adj.; aste, v.; astgal; astjammer ).