Arkeli, et. [ɐrkəˈli^?] (ænyd. d. s.; laant fra mnt. ænht. arkelei (arkelerei), forvanskning af fr. artillerie, se Artilleri; foræld.) 1) ⚔ forraad af vaaben, især skyts med ammunition og tilbehør; krigsmateriel. (han) søgte ud af Teltet og hen til Skytset og Archeliet. CBernh.III.272. 2)   den agterste del af et orlogsskibs underste batteri, brugt dels som opbevaringssted for vaaben og krudt, dels som officersmesse. En anden Bombe faldt i Skibet . . igiennem Cajyten ind i Archeliet nær Krudkamret. Mall.SgH.221. *Brand! der er Ild i Archeliet. Hrz.D.II.123. Jeg løftede ham op i mine Arme, og bar ham ned i Arkeliet. Gylb.VI.111. Drachm.PT. 49.