Araber, en. [aˈra^?bər] flt. -e. ell. (nu sj.) d. s. (1Makk.5.39. Ørst.II.202). (opr. et semitisk ord) 1) person, som er hjemmehørende i Arabien. du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken. Jer.3.2. Holb.Ep.I.206. De giestfrie Araber. Oehl. AG.116. 2) arabisk hest. Som en Araber foer hans Hest i lange Spring afsted. CBernh.NF.XIII.347. i Konkurrence med Manden er (kvinden) som en Araber ved Siden af en Bryggerhest. Hørup.II.142. LandbO.III.751.    (iron.) om en daarlig hest; krikke. Bang.LD.71. Aakj.PA.10. jf. Dania.III.113.    (i ældre spr. ogs. Arab(e). den berømte Arabe. Dagen.8/4 1805.2.sp.1. *Arabens Hingst. Ing.RSE.VI.38).   2 arabisk hest. iron. *stop nu lidt, Smit, | .. | staa hel're a' Smit, | Araberen maa du før stille hen. Cit.1892.(se u. II. staa sp.801,18    3 (jf. Gadearaber ) nedsæt. personbetegnelse. Jeg troer ikke rigtigt denne skriftlærde Araber .. Jeg mener Professoren, Hr. Godseier. SHeegaard.UT.380. Feilb.I.383a,21(så vild som en araber ). KLars.GHF.I.11. Araber, Araberkrøbling (om matros). sa.(Dania.III.113). (han) udviklede sig til at blive det, man kalder en sær Araber. Larsen-Ledet.LK.I.144.    4 (jf. Burnus; ældre spr.) lang kappe. *Paa Østergade sværme Folk i lette Foraarsdragter, | Araber, Kaabe, Vinterfrak og Pelts tilside lagt er – . Rappee.1858.114.sp.1.