Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Anløb
Anløb, et. [ˈanˌlø?b] ànlø̀b. Høysg.Anh. 34. flt. d. s. (ænyd. d. s.; egl. vbs. til anløbe; jf. ty. anlauf) 1) til anløbe 1.    1.1)  løb fremad (mod et maal). jf. (overf.): ved at kaste Øinene paa nærværende Deels første fem Ark (vil man) lettelig erkiænde, at det raske muntre Anløb, hvormed jeg begyndte, snarlig sagtnedes. Rahb.E.V.100.    løb, hvorved man tager fart for at overvinde en hindring olgn.; tilløb. At giøre et Anløb, inden man springer. MO.    1.2) (foræld. ell. bibl.) stormløb; (hurtigt, voldsomt) angreb; anfald. de saae kongens magt, og hærenes anløb (1871: Stormløb), og vigede af fra dem. 1 Makk.6.47(Chr.VI). smst. 4.30 (1871: Angreb). (jeg) satte saa alle tomme Kister og Tønder i en Ring omkring Teltet, for at befæste det imod et pludseligt Anløb enten af Mennesker eller Dyr. Robinson.I.87. udsat for Anløb og Rov af Vender. Grundtv.Snorre.III.25. man lader jo engang ikke . . Fyrstens Person staa Skive for Fjendens Skud og Anløb. Drachm.KW.17. *En Seir kan vindes i det første Anløb, | Før Fjenden er beredt at møde Slaget. Recke.KM.203.   (overf.) Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Dievelens snedige Anløb. Ephes.6.11. de dukkede sig for Vestenvindens voldsomme Anløb. Blich.I.264. Don Juan er ingen kjælen Citharspiller, eiheller en Forfører, som i første Anløb bruger en saadan Maske. Kierk.XIII.454. Frederik II (gav) Daniel Simlebager Lov til at . . dyrke sin Specialitet uhindret af alle Bagerlavets Anløb. TroelsL.V.31. da han (dvs.: en præst) . . var i Embede og ikke ved Titlen “emeritus” var gjort fast mod Dødens Anløb. Gjel.M.437. En Kjøbmand maa altid have sin Fornuft tilraade overfor Følelsernes Anløb. GyrLemche.VK.130.   om anfald af sygdom. jf.: (han glemte) ganske og aldeles Kolikanløbene under en . . Debat om Mønter og Møntsamling. Tops.III.243.    1.3) det at løbe paa ell. støde imod noget;  om grundstødning: ved Skibets Stranding, Anløb o. s. v. SøkrigsA.(1752).Nnn4v.   (ur.) om anløbsstiftens udløsning af slagværket til slag, ell. om tidsrummet ml. udløsningen og selve slaget. Urmageri.80. OrdbS.    1.4) (især emb.) som vbs. til anløbe 1.2. Anløb af Fæggesund for Passagerer finder Sted, naar Baad møder ved Passeringen. Rejseliste18/121909.33. fra Nykjøbing 8 Fm. . . til Aalborg (uden Anløb af Thisted). smst.  2) til anløbe 2: anløbning. kun i ssgr. som Anløbs-blik, -farve.1.1 tilløb. ældre: Ved Ordet: Marsch! begynder den forreste Springet med et Anløb. Gutsmuths.KortAnviisning til Legemsøvelser.(1799).5.    1.5 (ældre spr.) til anløbe 1.1: det at en væske strømmer hen mod et sted; tilløb (4); tilstrømning. Vandets Anløb, Anlauf des Wassers. vAph.(1764). Broen er udsat for Vandets Anløb i Tø og Iisbrud. VSO.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 1, udkommet 1919.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag