ampligere ell. ambligere, v. -ede. (vulg. for employere, fr. employer; nu sj.)   anvende (en ting); ansætte (en person). Heib.Poet.V.202. Nu skal du tage til Kjøbenhavn og see at blive ampligeret ved et af de store Etablissementer. Hostr.SpT. I.7. jf.: man (fandt) dengang (dvs.: ca. 1850), selv i academisk dannede Kredse, Sprogforsyndelser (som) “ambligere” (employere). NicHolm.GA.16. (ogs. ambligere, ambigere, ambellere).   1 (især ældre spr.) ansætte (en person); måske ogs. (jf. bet. 2 ndf.): få lempet ind i en ansættelse. saa blev der een af disse fattige Frøkener ampelgeret. Tode.IX.344(ældre kbh. ). han .. er amblegeret til Fuldmægtig i Ministeriet. Oversk.Com.IV.63.    2 (ænyd. ampelere; jf. ample i bet.: anstrenge sig, tumle (med); muligvis sammenblanding af de to ord; dagl.) anstrenge sig (med noget); flytte noget med besvær; bakse (II.2); lempe (II.5.1). ampligere .. gennemarbejde, få bugt med. Feilb.IV.11. ambellere. LollO. (hun) fik den gamle ambigeret op under et Bjerg af en Dyne. JAnker.De tavse Søer.(1923).43. Duen blev ambligeret ud. Soya.FH.127.