Aftenstid Aften-s-tid, en. (jf. Aftentid). (han gik,) der det allerede var Aftenstid, ud til Bethanien. Marc. 11.11. Feilb. især efter præp.: ved aftenstid ┆ 1Mos.8.11. 24.11. (l. br.:) ved Aftenstide. Sal.2III.175. (jf. Aftentid). (i ældre spr. ogs. Aftens Tid). (ænyd. aftens tid ). *Da Morgen var saa bliid, man tænkte lidt (: kun lidt, ej) at see, | Hvad her for (: før) Aftens Tiid ja Middag skulle skee. Brors.SS.III.190. da han en Aftens Tid var paa Vey .. blev han af 2 masqverede Personer angreben. BerlTid.14/5 1751.2.sp.1. er Jorden for ureen, maae man en Aftenstid strax grave, rive. Fleischer.HB.79. Lægen .. var gaaet med Løftet om at komme igen hen ad Aftenstider. LaurPetersen.GadensRoman.(1896).270. Vis mere +